SOS Børnebyerne: person med upassende interesse for mindreårige stordonor hjemsøgte også Wiener Sängerknaben

Foruroligende nye undersøgelser om gerningsmanden bag upassende handlinger, som børnebeskyttelsesorganisationen hofede: Manden udfoldede ikke kun sit uvirke der – han dukkede også op ved andre ungdomsinstitutioner

Undersøgelse, FALTER 51/2025, 16.12.2025

Funcke-Bonnet levede indtil sin død i Aschbach-Markt i Niederösterreich. Der var han en kendt mand. Også "hans tilbøjelighed var kendt", som en nabo siger. På billedet bliver jubilarer hædret af kommunen, de står i ingen sammenhæng med beskyldningerne. Foto: zVg

Selvfølgelig kender bondens kone denne mand. Med et farverigt forklæde står hun i dørkarmen på sin Mostviertel firfløjede gård. "Han var vild med børn", husker hun. Hendes svigerfar havde allerede jaget ham væk fra gården i 70'erne. For Funcke-Bonnet ville, "at drengen sov i hans seng".

Funcke-Bonnet, det er den stordonor, der mellem 2010 og 2014 i en nepalesisk SOS Børnebyerne skulle have udsat drenge i alderen 13 til 16 år for upassende behandling. 40 år tidligere havde en bonde smidt ham ud. Han beskyttede sin søn mod den formodede person med upassende interesse for mindreårige.

Hvad der var lykkedes for bonden den gang, havde Helmut Kutin åbenbart ikke klaret. Præsidenten for SOS Børnebyerne Østrig og SOS Børnebyerne International lod manden i årevis sove i den nepalesiske SOS Børnebyerne Lumbini.

Og dog kendte Kutin, som Falter har afsløret i begyndelsen af november, mandens upassende tilbøjeligheder. Alligevel smiskede han for stordonoren, skrev julekort til ham, besøgte ham – og inviterede ham til børneby-institutioner i Nepal. I 2013 hjalp SOS Børnebyerne endda med at sende en nepalesisk ung til Mostviertel.

Stordonoren var længe et fantom. På internettet finder man lidt om afkommet af et tysk ølbryggerdynasti. I august 2022 døde han i en alder af 93 år som en ustraffet borger.

Falter-undersøgelser om Funcke-Bonnet bringer nu foruroligende fakta frem i lyset. Funcke-Bonnet søgte hele sit liv nærhed til børn. Han dukkede op i garderoberne hos Wiener Sängerknaben, var fast gæst ved Jungschars arrangementer, forærede en børnehave en skulptur. Funcke-Bonnet færdedes i fornemme kredse, var ven med højtstående politikere – og med Helmut Kutin, efterfølgeren til den berømte børneby-grundlægger Hermann Gmeiner, særdeles godt bekendt. Gmeiner skal ligeledes have upassende behandlet børn.

For den internationale SOS-paraplyorganisation falder oprydningen dog svær. Indtil i dag skulle Gmeiner og Kutin blive æret i verdens børnebyer, som informanter beretter til Falter. I centrum af kritikken står nu Domenico Parisi. Siden juli er italieneren bestyrelsesformand for SOS Børnebyerne International.

Parisi er selv vokset op i en børneby i Italien. Kutin, hævder medarbejdere, betegner han som "mentor og nær ven". Derfor skulle beskyldningerne mod børneby-storheden indtil i dag ikke blive klart kommunikeret – og derfor er de stadig ikke nået til hver enkelt børneby-afdeling.

Kutin var tættere forbundet med Funcke-Bonnet end hidtil kendt. Det viser undersøgelser fra Falter. Sporet fører til Liechtenstein, til Lutro-Fonden. Der lå stordonorens formue, der sad Kutin også 13 år i fondsbestyrelsen, fra 2003 til 2016.

I 1998 dukker Lutro første gang op i den liechtensteinske skatteforvaltning. Dens formål: støtte til almennyttige og velgørende institutioner. Fyrstendømmet tilbyder fonde et højt mål af fortrolighed, stifternes navne skal ikke offentliggøres, desuden er de skattebegunstigede.

Næsten en million euro flød via Lutro-Fonden – og ikke, som sædvanligt, via en østrigsk donationskonto – til Nepal. Med pengene byggede SOS Børnebyerne familiehuse.

For eksempel i den nepalesiske børneby Lumbini. Ved åbningsfesten i 2010 sad Funcke-Bonnet ved siden af Christian Moser, 17 år administrerende direktør for SOS Børnebyerne Østrig, formodentlig medvider og mørklægger af upassende behandlinger af børn. Først efter Falter-afsløringerne om misforhold i østrigske børnebyer har organisationen fyret ham.

"I anledning af åbningen af SOS Børnebyerne Lumbini har vi sat hr. Funcke-Bonnet særligt i centrum", skrev Kutin til børneby-kolleger. Og tre år senere noterede han i et brev til Funcke-Bonnet: "Jeg ønsker af hele mit hjerte, at De endelig kan udholde Deres svære barndom og ungdom gennem besøgene i Nepal."

En ekspertrapport (Independent Special Commission, ISC), som SOS Børnebyerne International bestilte i 2021, klassificerer pengeoverførslen via den liechtensteinske fond som "usædvanlig og potentielt højrisiko med hensyn til hvidvask og terrorfinansiering". I fondsbestyrelsen sidder nemlig ved siden af Kutin endnu et selskab, der dukker op i de "lækkede fortrolige finansielle dokumenter", den lækkede samling af politikere, prominente og firmaer, der har parkeret deres formue i skattely. Tegningsberettiget for firmaet var Angelika Moosleithner-Batliner, datter af den omstridte administrator Herbert Batliner. Batliner, død 2019, forvaltede fonde, hvori CDU i 90'erne gemte partibidrag.

At den store pengegave fra Funcke-Bonnet blev foretaget uden om den officielle fundraising via en fond i Liechtenstein, betegner SOS Børnebyerne i dag som "usædvanlig fremgangsmåde". Grundene dertil "kunne i forbindelse med vores interne undersøgelser ikke rekonstrueres". Man har nu overgivet alle dokumenter til reformkommissionen under ledelse af den tidligere OGH-præsident og NEOS-politiker Irmgard Griss. Griss skal bekendtgjort opklare SOS-skandalen.

Mens Kutin hofede stordonoren, vidste man i en niederösterreichs kommune for længst besked om Funcke-Bonnets upassende tilbøjeligheder.

I begyndelsen af 1970'erne flyttede Funcke-Bonnet fra Tyskland til Aschbach-Markt, endnu i dag står hans hus bag en thujahæk. "Jeg har forbudt min søn at gå derhen", siger en nabo. En nabokone fortæller, at Funcke-Bonnet ofte var i udlandet, sværmede for Asien og stolt viste hende fotoalbum fyldt med børn. I Aschbach-Markt gav han børn chokolade og malebøger, inviterede dem hjem til sig, gik med dem og svømmede. Foran børnehaven står der tre stenfisk, finansieret af Funcke-Bonnet.

Den firfløjede gård, få bilminutter uden for bycentret, var hans første tilmeldingsadresse i byen. I dag bor der den mand, som Funcke-Bonnet i 70'erne ville have med i seng, indtil hans far smed ham ud. Rygter om, at Funcke-Bonnet forgreb sig på børn, havde der altid været, siger han til Falter. Om der virkelig var sket noget, vidste han ikke. Men manden fra Tyskland var altid der, hvor børn opholdt sig, for eksempel ved den lokale Jungschar. Flere gange havde han besøgt forskellige aktiviteter som "gæst".

Hans kontakt til den katolske børne- og ungdomsgruppe skal have været skabt af pater Wolfgang Streicher. Streicher var i begyndelsen af 70'erne præst i byen. Hvorfor han tog Funcke-Bonnet, en fremmed voksen mand, med til Jungschars udflugter, er uklart. Pater Streicher er død. Stiftet Seitenstetten, hvor Streicher levede, gav indtil redaktionsafslutning ingen oplysninger.

Til østrigske børn plejede Funcke-Bonnet allerede et tæt forhold, da han endnu boede i Tyskland. I Meisenheim, en lille kommune i Rheinland-Pfalz, ejede familien en fornem industrivilla og et bryggeri, engang den største arbejdsgiver i regionen. I 50'erne, i slutningen af 20'erne, interesserede Funcke-Bonnet sig for Wiener Sängerknaben.

Dengang i matrosuniformen fra drengkoret: Norbert Steger, elleve år gammel, årtier senere FPÖ's forbundspartiobmand, vicekansler og handelsminister. "Han ledsagede os på turnéer, gav os chokolade, var med i omklædningsrummet", siger Steger til Falter. "Han var en person, som alle kendte."

Også en anden tidligere Sängerknabe, i dag en gammel mand, husker Funcke-Bonnet. "Han fotograferede altid og lo meget." I det tyske Meisenheim havde drengene besøgt hans bryggeri. Også ved Sängerknabens årlige sommerfriskhed i Hinterbichl i Osttirol var Funcke-Bonnet med.

Konkrete overtrædelser kan de tidligere drenge ikke huske. Om manden mod donationer fik adgang til de unge sangers private områder, er ikke kendt. Donationskvitteringerne fra 50'erne eksisterer ifølge Wiener Sängerknaben ikke længere.

Som voksen forblev Norbert Steger i kontakt med Funcke-Bonnet. Fra Nepal fik politikeren hjemmelavede prospektkort fra Funcke-Bonnet. På dem var den gamle mand afbildet sammen med børneby-børn. "Det forekom mig mærkeligt", siger Steger i dag.

SOS Børnebyerne tog under alle omstændigheder ikke Funcke-Bonnets påfaldende adfærd og grænseoverskridelser alvorligt nok: advarselsråbene fra pædagogerne fra SOS Børnebyerne Altmünster, hvor han i 2014 tog drenge i skridtet; advarselsråbene fra Nepal, hvor der fra 2015 var besøgsforbud mod Funcke-Bonnet. I et brev fra det år fortalte han, at børn lå i hans seng: "They was (sic!) happy therefore and homefeeling."

Beskyldninger mod stordonoren dukker også op i den 1000 sider stærke ISC-rapport. I den ikke-anonymiserede sammenfatning, som Falter efterhånden ligger inde med, hedder det, at en nepalesisk børneby-medarbejder allerede i 2012 advarede mod Funcke-Bonnet. Hun havde set stordonoren, da denne med åbne bukser forlod et værelse, hvori et barn var til stede. I 2014 skal han have kysset et barn.

Kutin, der vidste om mange af beskyldningerne mod Funcke-Bonnet siden senest 2015, anmeldte ikke manden til myndighederne, men holdt ham fortsat i godt humør. Mistanken: Kutin mørklagde de alvorlige anklager mod stordonoren, og organisationen hemmeligholdt senere sløringen begået af Kutin.

Senest i 2023, da ISC-rapporten var færdiggjort, var alle 136 lande, som SOS Børnebyerne omfatter, informeret om stordonor-sagen og Kutins rolle. I rapporten hedder det, at SOS Børnebyerne-chefen "privat" havde bedt to medarbejdere om at støtte stordonoren. Desuden havde Kutins tætte bånd til Funcke-Bonnet muligvis ført til en forsinkelse af strafefterforskningen.

Men for Kutin var der ingen konsekvenser. Som ærespræsident måtte han endda i 2023 deltage i hovedforsamlingen i Innsbruck. Og nu skete der noget, der også bringer SOS International i forlegenhed. Da repræsentanter for enkelte nationer den gang protesterede mod fremgangsmåden, ignorerede cheferne for paraplyorganisationen de kritiske stemmer.

Først da Falter offentliggør sine undersøgelser om tilfælde af upassende handlinger i børnebyer, reagerer organisationen: Østrig bliver udelukket af paraplyorganisationen.

Mens Gmeiners statuer i Østrig bliver væltet og parker omdøbt, bliver den tidligere ikone i børnebyer rundt om på kloden fortsat æret. Først i slutningen af november dukkede i dagbladet Telegraph India et foto op af en dekoreret Gmeiner-buste ved en fest i en indisk SOS Børnebyerne. Efter Falter-forespørgslen til SOS Børnebyerne Indien forsvinder Gmeiners gyldne hoved fra avisen. Også teksten bliver omskrevet. Til Falter hedder det: festen havde allerede fundet sted i juni, artiklen var først blevet offentliggjort senere.

Hos SOS Børnebyerne International rumler det gevaldigt. Medarbejdere bebrejder ledelsestoppen, at de fortsat bagatelliserer beskyldningerne mod Gmeiner og Kutin som et "Østrig-problem". I interne skrivelser pressede medarbejdere for uger siden på for at drage hårdere konsekvenser af skandalen.

Forbundet vil afvente og diskuterer, hvordan man skal håndtere Gmeiners navn. Til stordonor-sagen meddeler organisationen Falter, at man har overgivet alle dokumenter til statsadvokaten i Wien. "Indtil en officiel reaktion fra statsadvokaten vil SOS Børnebyerne ikke kommentere spekulative spørgsmål eller ubekræftede påstande – herunder sådanne, der bygger på rygter eller indeholder unøjagtigheder."

Bonden i Mostviertel derimod måtte handle hurtigt. Han smed stordonoren ud, fordi han ville beskytte sit barn.

Falter afslørede i midten af september tilfælde af upassende handlinger i to østrigske SOS Børnebyerne. Organisationen lovede bedring og bekendtgjorde, at grundlæggeren Hermann Gmeiner har upassende behandlet mindst otte drenge. I slutningen af oktober offentliggjorde Falter sine undersøgelser om stordonoren med upassende interesse for mindreårige og den tidligere præsident Helmut Kutin