Christian Moser — SOS Børnebyerne-chef nach Falter-afsløring fritaget for tjeneste

I 17 år har Christian Moser siddet i spidsen for SOS Børnebyerne. Tre uger efter at alvorlige beskyldninger mod organisationen blev kendt, har bestyrelsen nu fritstillet ham fra tjeneste.

Rapport, FALTER 41/2025, 04.10.2025

Siden mindst 2016 informeret om beskyldningerne om upassende behandling: Administrerende direktør Christian Moser

Bestyrelsen for SOS Børnebyerne har med omgående virkning ophævet den mangeårige administrerende direktør Christian Moser fra sin funktion. "Christian Moser er fritstillet fra tjeneste, indtil resultaterne af undersøgelseskommissionen foreligger", siger Annemarie Schlack, medlem af den trehovede direktion, over for Falter.

Beslutningen havde været nødvendig for "at sikre reformkommissionens troværdighed og gennemsigtighed. Denne linje er vigtig for bestyrelsen." Om Moser vender tilbage, kan Schlack for tiden ikke sige. Direktionen, altså Schlack og hendes kollega Nora Deinhammer, var af bestyrelsen fredag blevet informeret om tjenestefritagelsen.

Skridtet er et brud i børnebeskyttelsesorganisationen. Moser er chefetagens ansigt. Tyroleren arbejder siden 30 år ved SOS Børnebyerne, siden 17 år er han organisationens øverste chef, de forgangne seks år delte han ledelsen med to administrerende direktører. Om der intermistisk følger nogen efter ham, er endnu ikke afgjort. "Vi har brug for tid til at organisere os nyt", siger Schlack. For stabilitet i organisationen er der sørget.

Grunden til Mosers tilbagetrækning er SOS Børnebyerne-skandalen. For tre uger siden afdækkede Falter alvorlige upassende behandlinger i en børneby. Indtil for få år siden blev børn i den kärntnske SOS Børnebyerne Moosburg kropsligt upassende behandlet, i ubeskyttet tilstand fotograferet, straffet med fratagelse af mad og vand, på utilbørlig vis spærret inde. Bylederen, selv grænseoverskridende, vidste det. Ledelsesetagerne også.

Den renommerede og donationsfinansierede børnebeskyttelsesorganisation kom i forklaringsnød.

For tilfældene af upassende handlinger var ingen vage rygter. Institut for Mænds- og Kønsforskning i Graz oplistede de upassende handlinger, sket fra 2008 til 2020, detaljeret i en undersøgelse op. Den blev anonymt tilspillet Falter. Dens ægthed har SOS Børnebyerne bekræftet – også de deri beskrevne upassende behandlinger af børn og unge.

Det 100 sider tykke papir, baseret på protokoller, e-mails, aktnotater og interviews, blev initieret af en modig gruppe til dels nye medarbejdere – og efter offentliggørelsen gemt af direktionen under Christian Moser i skuffen.

Undersøgelsen beskriver ingen enkelttilfælde, men et "system upassende behandling i børnebyen", som forfatterne skriver. Dette system skulle bekræfte sig.

Efter at Falter havde publiceret sin research, trillede breve, e-mails og opkald fra formodede berørte personer ind i redaktionen – og en yderligere undersøgelse. Denne gang handlede det om SOS Børnebyerne Imst, den første børneby overhovedet, åbnet i 1951 af grundlægger Hermann Gmeiner.

I Imst, sådan påviser den anden undersøgelse, herskede det samme system som i Moosburg: Upassendhed, frygt, repressalier, udgået fra bylederen selv. Organisationen mørklagde også denne undersøgelse.

De nyopdukkede beskyldninger oparbejdede Falter i en fortsættelseshistorie og kunne påvise, at Christian Moser og Elisabeth Hauser, fra 2019 til 2023 i direktionen, allerede siden mindst 2016 var informeret om det.

Dog ikke kun de to chefer, også myndighederne, frem for alt den kärntnske børne- og ungdomshjælp, har kigget væk. Delstatens kontroller, foreskrevet af lovgiver, har trods åbenlyse henvisninger svigtet. En "fareperson" fra Moosburg, som undersøgelsen kalder ham, var med myndighedens vidende endda havnet hos de kärntnske børnevenner.

Nu efterforsker statsadvokaterne mod myndighederne i Tyrol og Kärnten og mod SOS Børnebyerne – på grund af fare for barnets trivsel og embedsmisbrug. Børnene og de unge, der var blevet til berørte personer i sagen, skulle der ikke være blevet troet. Delstatspolitikken i Kärnten og Tyrol vil opklare hændelserne "komplet", på føderalt niveau opfordrede alle parlamentspartier familieminister Claudia Plakolm (ÖVP) til at indkalde et "rundt bord" med eksperter. Til justitsminister Anna Sporrer (SPÖ) rettede De Grønne og FPÖ parlamentariske forespørgsler.

Og Moser? Hidtil tav den mangeårige administrerende direktør. Nu tog bestyrelsen ham ud af skudlinjen. Officielt, indtil resultaterne af reformkommissionen foreligger.

Kommissionen blev indkaldt som reaktion på Falter-researchen. Den ledes af en prominent personlighed: Irmgard Griss, eks-præsident for højesteretten og tidligere NEOS-politiker. Hvorfor der først nu findes kommissionen, når direktionen allerede i årevis har vidst om den upassende behandling i børnebyerne? "Vi undersøger, om foranstaltningerne, der blev grebet efter de to undersøgelser, fungerer, eller om der skal være nye", siger Griss til Falter; "Jeg formoder sidstnævnte."

Administrerende direktør Schlack vil afvente. Efter hændelserne i Moosburg og Imst havde man allerede gennemført mange foranstaltninger, eksempelvis oprettet en whistleblowing-platform. Også omsorgssettingerne havde forandret sig. "Aktuelt er kun endnu ni procent af børn og unge underbragt i børnebyfamilier", siger Schlack.

De klassiske børnebyfamilier kritiseres ofte af fagfolk. Sædvanligvis tager en børnebymor sig af fem til seks børn. Christian Rudisch, som forretningsleder ansvarlig for alle børnebyer, siger, at disse familier efterhånden modtager "høje støtteydelser". Disse settinger ville fortsat give mening, "fordi de tilbyder konstans".

Han henviser til yderligere foranstaltninger: "Vi har ombygget forretningsledelsens struktur, og vi har i byerne omstillet til en digital dokumentation, som man efterfølgende ikke længere kan ændre. Det gør dokumentationen af omsorgshverdagen gennemsigtigt efterprøvbar."

Derudover skulle nu alle nye medarbejdere have en akademisk uddannelse, og ledelsespositionerne skulle være blevet mere diverse. "I mellemtiden er fire af 14 børnebyledelser besat med kvinder", siger Rudisch. Og: I byerne Moosburg og Imst finder der regelmæssigt konsultationer af børne- og ungeombudsmanden sted for børnene.

Den i undersøgelserne indeholdte anbefaling at dele dem internt og offentliggøre dem ignorerede SOS Børnebyerne dog. Nu lover organisationen bedring. "Resultaterne og anbefalingerne fra kommissionen vil vi offentliggøre internt såvel som eksternt. Vi må ændre dynamikker – der går ingen vej uden om det. Jeg gør det til min agenda", siger Schlack.

Hvornår kommissionen vil afslutte sit arbejde, kan Irmgard Griss ikke sige: "Når vi er færdige." Undersøgelserne fra Moosburg og Imst har hun endnu ikke læst. Man er endnu i startsporet.

Og startsporet er bumpet. Efter annonceringen for to uger siden om at oprette en kommission, stod denne også allerede i kritik. SOS Børnebyerne ville nemlig straks skubbe tre bestyrelsesmedlemmer ind i det femhovede organ. Med løftet om uafhængig opklaring passede det ikke sammen.

"For at vi objektivt kan se på, hvad der er sket, er det vigtigt, at kommissionen arbejder fuldstændigt uafhængigt og uden bestyrelsesmedlemmer", siger Griss. SOS Børnebyerne skulle have accepteret det. Endelig ville man i denne sag også belyse chefetagens og bestyrelsens rolle i SOS Børnebyerne.

Få dage efter at Falter-researchen i Østrig gjorde runden, trak bestyrelsesmedlem Willibald Cernko personlige konsekvenser. Den tidligere bankmanager nedlagde sit mandat ved SOS Børnebyerne. Han havde "ikke været opgaven i detaljedybden voksen", indrømmede han og satte spørgsmålstegn ved den komplette bestyrelse, der overvejende er besat med managere fra det private erhvervsliv.

Vil der i fremtiden også sidde pædagoger i kontrolorganet? Schlack vil ikke give bestyrelsen besked. "Jeg er nu ansvarlig for at gennemføre kommissionens anbefalinger", siger hun til Falter. Man ville lære deraf og drage konsekvenserne, "så vi om fem år ikke igen har brug for en kommission."