SOS Børnebyerne Eine institution i ruiner – og ein ny, værre mistanke

Efter at grundlæggeren Hermann Gmeiner blev afsløret som gerningsmand bag upassende handlinger, belaster Falter-undersøgelser organisationen på ny: Har deres chefer udleveret drenge til en rig stordonor i årevis?

af Undersøgelse, FALTER 44/2025, 28.10.2025

E-mail [overstreget] til CM i en anden sag – i PS henvisning til et kort med bemærkningen: vedlagt også hilsner fra hr. [overstreget] kærest ville der være en direkte tilbagemelding fra HK

Svar fra CM i PS: Svar fra Kutin: Tre nætter i træningscentret er tilsagt. [overstreget] må vide besked.

Funcke-Bonnet levede indtil sin død i Aschbach-Markt i Niederösterreich. Der var han en kendt mand. Også "hans tilbøjelighed var kendt", som en nabo siger. På billedet bliver jubilarer hædret af kommunen, de står i ingen sammenhæng med beskyldningerne. En e-mail beviser, at Helmut Kutin endnu i 2017 – da overtrædelser allerede var kendt og Funcke-Bonnet havde besøgsforbud i en børneby – inviterede stordonoren til et nepalesisk SOS-træningscenter med børn

Indtil for få dage siden sad Hermann Gmeiner endnu på træbænken foran Johanneskirken. Alle skulle se bronzestatuen af den berømte børneby-grundlægger. Nu har man gemt Gmeiner. Han står indpakket på byggepladsen i Fabrikstraße 13 – langt væk fra centrum af den lille tyrolske by Imst.

Her har Gmeiner efter anden verdenskrig åbnet den første SOS Børnebyerne, her blev han i 1986 begravet, her ærede folk ham som en helgen. Det er forbi. Børnebeskytteren Hermann Gmeiner, 103 gange nomineret til Nobels fredspris, hyppigt udmærket og hædret af paven, skal have udøvet "upassende handlinger og upassende behandling" mod mindst otte drenge i SOS Børnebyerne. Det bekendtgjorde SOS Børnebyerne i sidste uge. Hver af hans berørte personer fik 25.000 euro i erstatning. Det er det højstebeløb, som SOS Børnebyerne udbetaler. Børnebeskyttelsesorganisationen vidste besked siden 2013, tav dog i tolv år – og reklamerede fortsat med Gmeiner for donationer.

For SOS Børnebyerne er de seneste afsløringer det største vendepunkt i organisationens historie. Donationerne bryder sammen, tilliden er væk, også internt. Som "skændsel" betegnede formanden for paraplyorganisationen SOS Børnebyerne International den årelange mørklægning af sine kolleger i Østrig og smed grundlæggernationen ud af børneby-fællesskabet.

Formodentlig ville SOS Børnebyerne i dag stadig tie, hvis ikke Falter i begyndelsen af september havde afdækket misforholdene i børnebyerne Moosburg (Kärnten) og Imst: psykisk og fysisk upassende behandling af børn, udført af de mennesker, der egentlig skulle beskytte dem – plejere, pædagoger, erstatningsmødre, byledere.

Falter afdækkede i begyndelsen af september upassende behandling i SOS Børnebyerne Moosburg i Kärnten. En uge senere udkom en artikel om vold i børnebyen Imst i Tyrol. Undersøgelserne satte Gmeiner-sagen i gang

Direktionen lovede bedring og reagerede med en reformkommission på Falter-undersøgelserne. Under ledelse af Irmgard Griss, ex-præsident for højesteret og tidligere NEOS-politiker, undersøger organet nu den komplette apparat af SOS Børnebyerne. At der nu endelig tales åbent om Hermann Gmeiners upassende behandling, er kommissionens første arbejdsresultat.

Men mens Østrig er chokeret over Hermann Gmeiners dybe fald fra børnebeskytter til person med upassende adfærd over for børn, åbner den næste afgrund sig.

Berørt er netop den anden store lysskikkelse i organisationen: Helmut Kutin. Gmeiners nære ven var et af de første børneby-børn. Efter Gmeiners død blev han præsident for SOS Børnebyerne International og SOS Børnebyerne Østrig. I 2024 døde Kutin, indtil det sidste ærespræsident for SOS Børnebyerne, i en alder af 82 år. Nu belaster dokumenter, der blev tilspillet Falter, ham tungt.

Kutin lod det bevidst ske, at en formodet stordonor med upassende interesse for mindreårige fik adgang til drenge i børnebyer. Der har han, som vi i dag ved, udsat dem for upassende behandling. Også administrerende direktør Christian Moser, i embedet siden 2008 og på grund af misforhold i Imst og Moosburg fritstillet fra tjeneste, vidste om den upassende behandling. Det beviser e-mails, breve, interne revisions- og kvartalsrapporter og en sagsfremstilling.

"Tre nætter i træningslejren er tilsagt", står der for eksempel i en e-mail fra 2017. Bag den harmløst klingende sætning skjuler sig et perfidt system af upassende behandling. For nætterne i en SOS-træningslejr i Nepal, hvori børneby-børn opholdt sig, sagde Kutin til en gammel bekendt: Funcke-Bonnet, velstående afkom af et bryggeri-dynasti, bosat i den niederösterreichske kommune Aschbach-Markt, dengang 87 år gammel, i august 2022 død, stordonor til SOS Børnebyerne.

Kutin må have anet, hvad der kunne ske i Nepal. Han vidste beviseligt, det beviser interne dokumenter, om mandens upassende tilbøjelighed – og at han udlever den over for børneby-børn. Allerede to år tidligere havde SOS Børnebyerne Nepal pålagt et besøgsforbud for Funcke-Bonnet. Grunden: Manden havde tvunget en dreng til oral fysisk intimitet, kysset to børn og nødsaget fem yderligere til at vise ham deres intime områder, som det senere blev kendt. I Østrig greb Funcke-Bonnet allerede i 2014 børneby-børn i skridtet, daskede deres bagdel, ville være alene med dem.

Alt dette er dokumenteret i materialerne. Cheferne i Østrig havde ifølge en intern rapport "siden senest 2015" kendskab til anklager om upassende handlinger mod Funcke-Bonnet. De vidste, at det igen og igen kom til grænseoverskridelser. "Kutin ved besked", som det hedder i en intern mail fra 2014.

Alligevel holdt Kutin og Moser ikke manden borte fra børn. Man sendte hinanden jule- og fødselsdagskort, Kutin skal have besøgt Funcke-Bonnet hjemme, han ønskede ham i februar 2013 "af hele mit hjerte, at De endelig kan udholde Deres svære barndom og ungdom gennem besøgene i Nepal". Personen med upassende adfærd over for børn blev hoferet af børnebeskyttelsesorganisationen.

Christian Moser er siden 2008 administrerende direktør for SOS Børnebyerne, på grund af misforholdene i Moosburg og Imst er han aktuelt fritstillet fra tjeneste

Endelig havde han i mange år doneret penge til organisationen – i 2010 endda 900.000 euro direkte til SOS Børnebyerne Nepal. Dertil pressede Funcke-Bonnet på for kontakter med drenge. Og SOS Børnebyerne gav ham dem. Pengebeløbene var vigtigere end børnenes velfærd.

Over for Falter vil SOS Børnebyerne ikke bekræfte Kutins og Mosers medvidenskab. "Vi nævner i den igangværende opklaringsproces ingen enkeltpersoner", hedder det i en stillingtagen.

Siden hvornår stordonoren måtte overnatte i SOS Børnebyerne, er uklart. "Til individuelle tidspunkter eller personrelaterede detaljer udtaler vi os af grunde til offer- og databeskyttelse ikke", skriver SOS Børnebyerne.

De interne dokumenter beviser: Kutin plejede den bedste kontakt til manden og tog sig personligt af hans anliggender. I 2003 blev SOS Børnebyerne-præsidenten pr. fax informeret om, at Funcke-Bonnet formodentlig opholder sig i Nepal. I 2005 fandt det første belagte besøg i en nepalesisk børneby sted. Funcke-Bonnet nævnte rejsen selv i et julebrev til SOS Børnebyerne. I fortsættelsen opholdt han sig igen og igen, ofte månedslangt, der. "I Nepal var jeg ganske vist også flere gange i dette år", skrev han i et yderligere julebrev 2007. "Også dette år var jeg over to måneder der; Sanothimi, Kavre og Lumbini", noterede han i 2012. I de tre nepalesiske steder befinder der sig SOS Børnebyerne.

Ved åbningsfesten for børnebyen Lumbini i 2010 sad Funcke-Bonnet direkte ved siden af Christian Moser. I en intern efterretning beskriver SOS Børnebyerne-præsidenten Kutin festen: "I anledning af åbningen af SOS Børnebyerne Lumbini har vi sat hr. Funcke-Bonnet særligt i centrum, og han er 'blomstret op' og har glædet sig meget over anerkendelsen af hans storslåede donation."

Sovet har Funcke-Bonnet i børnebyerne, som det fremgår af en e-mail-kommunikation fra 2010 med nationaldirektøren for SOS Børnebyerne Nepal. Også Helmut Kutin vidste "beviseligt" derom, som en intern sagsfremstilling fra februar 2023 dokumenterer. Indgrebet har dog ingen.

Donorer er det forbudt at overnatte i byerne og at være alene med børnene. Det fastlægger de egne "Sponsorship Manuals" fra SOS Børnebyerne. Reglerne skal beskytte børnene. I Funcke-Bonnets tilfælde gjorde de det ikke.

For eksempel i 2013. Dengang indfløj SOS Børnebyerne for hr. Funcke-Bonnet endda en nepalesisk dreng til Østrig. I et brev til en SOS-medarbejder bad Funcke-Bonnet om at invitere den nepalesiske unge, 17 år gammel, i tre uger til Østrig. SOS-medarbejderen, dengang i teamet hos den nuværende administrerende direktør Nora Deinhammer og ansvarlig for plejen af private donorer, tøvede ikke længe. Han beordrede en kollega til at ansøge om et visum til drengen. Nationaldirektøren for Nepal bad han om støtte i dette "projekt".

Den unge skulle efter sin ankomst tilbringe den første nat i SOS Børnebyerne Hinterbrühl i Niederösterreich. Derefter sov han i stordonorens hus i Aschbach-Markt.

Indtil i dag står det i villakvarteret i den lille Mostviertel-kommune. Funcke-Bonnet har ladet det bygge her i midten af 70'erne: thujahæk, sadeltag, små vinduer, en trappe fører til vindfanget foran indgangsdøren. På bagsiden strækker en have sig.

Naboerne husker, at "hr. Funcke-Bonnet" gerne omgav sig med børn. "Hans tilbøjelighed var kendt", siger en kvinde. Funcke-Bonnet skal have foræret børn chokolade og malebøger og være kørt med dem til søen for at svømme. Igen og igen skal han især have inviteret drenge hjem til sig i huset. "Jeg har forbudt min søn at gå derhen", siger en ældre nabo.

Også drengen fra Nepal kan naboerne huske. Funcke-Bonnet havde påstået, at han som fadder må hente børneby-børn hjem til sig i huset. Om der kom til upassende behandling, kan ikke bevises.

Et år senere dokumenterede en børnebymor for første gang overtrædelser fra stordonoren. I sommeren 2014 indbød Funcke-Bonnet børn fra SOS Børnebyerne Altmünster (Oberösterreich) til en bondegård i Aschbach-Markt. Den tilstedeværende børnebymor skildrede udflugten for en SOS-medarbejder pr. mail. Funcke-Bonnet havde "klappet" en dreng, han var otte år gammel, med højre hånd på bagdelen og med den venstre "i skridtet" dasket. Han havde lovet børnene, at de næste sommer må overnatte hos ham, "alene uden plejeperson".

De ansvarlige hos SOS Børnebyerne reagerede tøvende på pædagogens indberetning. Hverken anmelder de Funcke-Bonnet, eller indberetter de hændelsen til de kompetente myndigheder. Og de forbyder Funcke-Bonnet heller ikke besøget af børnebyer. Den eneste konsekvens for millionæren: "Der er ingen fysisk kontakt til børnene, der går ud over et håndtryk", som der står i en intern sagsfremstilling. Med en stordonor ville børneby-cheferne ikke lægge sig ud.

I den nepalesiske SOS Børnebyerne Lumbini overnattede stordonoren ofte i månedsvis i gæstehuset

Selv da ikke, da SOS Børnebyerne Nepal i 2015 udtalte et besøgsforbud mod Funcke-Bonnet. Børnene havde indberettet "hændelser" med stordonoren. Hvad der var sket, ville SOS Børnebyerne Østrig slet ikke så præcist vide. Med dette lakoniske svar fra Nepal gav man sig i Innsbruck tilfreds: "We don't speak about it." I et brev retfærdiggør Funcke-Bonnet sig. To børn havde lagt sig til ham i sengen: "They was (sic!) happy therefore and homefeeling."

I stedet for endelig at tilkalde myndighederne, ombejlede SOS Børnebyerne manden fortsat. For stordonoren truede med "at trække sine penge fra SOS" og "at pakke ud". Ifølge de interne dokumenter burde Helmut Kutin forhindre det. Han skal have besøgt Funcke-Bonnet og talt med ham.

Indtil i 2020 forblev SOS Børnebyerne i kontakt med Funcke-Bonnet. "Vi har allerede flere gange meddelt Dem, at De som besøgende i SOS Børnebyerne i Nepal altid er hjertelig velkommen, en overnatning i SOS Børnebyerne dog ikke er mulig. Jeg anmoder Dem om at acceptere denne beslutning", hedder det for eksempel i et brev til stordonoren. Man var dog gerne "behjælpelig ved søgningen efter hoteller i nærheden af SOS Børnebyerne. Ligeledes kan vi også chauffere Dem fra og til hotellet."

Først syv år efter overtrædelserne på drengen fra SOS Børnebyerne Altmünster og seks år efter besøgsforbuddet i Nepal reagerede organisationen på et enormt pres udefra. En whistleblower i Nepal indberettede den upassende behandling af otte børn af Funcke-Bonnet. SOS Børnebyerne International anmeldte sagen den 1. december 2021 til de østrigske myndigheder.

Kollegene i Østrig tøver fortsat. Forretningsledelsen for SOS Børnebyerne havde "efter retlig undersøgelse besluttet sig mod en anmeldelse til statsadvokaten", hedder det i en mail fra 2. december 2021. Man ville ikke indlede "yderligere skridt" mod den beskyldte, fordi "det i sidste instans var hos Kutin". Ærespræsidenten holdt fortsat sin hånd over stordonoren.

En uge senere, den 9. december 2021, indgav SOS Børnebyerne Østrig endelig alligevel en sagsfremstilling til statsadvokaten. Hvorfor organisationen reagerede så sent, siger den ikke til Falter.

I sommeren 2022 ringede kriminalpolitiet hos Funcke-Bonnet i Aschbach-Markt. "Men han var der ikke", siger borgmester Martin Schlöglhofer, der var med ved husransagningen. Den beskyldte lå på hospitalet, få dage senere skulle han dø i en alder af 93 år.

Sagen om stordonoren var "fra begyndelsen" blevet forsinket, fastholdt en uafhængig ekspertkommission på opdrag af SOS Børnebyerne International år senere. Det var "bekymrende", at organisationen gennem sin opførsel "muligvis har forhindret en korrekt gennemførelse og afslutning af proceduren". Offentligt tematiseret blev denne kritik aldrig.

Med beskyldningerne mod Funcke-Bonnet gik SOS Børnebyerne først efter hans død til offentligheden. Flere medier rapporterede om en ominøs donor, der er mistænkt for at have upassende behandlet børn. Man ville nu undersøge, hvilket ansvar Østrig har, hed det fra direktionen. En allerede i 2021 bestilt kommission under ledelse af ex-delstatsformand Waltraud Klasnic kom til den slutning, at ledelsespersoner hos SOS Børnebyerne siden 2015 har vidst om den upassende behandling af børn. SOS Børnebyerne fejrede sig for den påståede gennemsigtighed. Endnu i dag betragter organisationen sagen som "omfattende opklaret", som det hedder over for Falter. "Tilsvarende foranstaltninger var afledt; dertil knytter vi an."

Navne nævnte den blødt vaskede Klasnic-rapport ingen. De tilspillede dokumenter viser: Det drejede sig om Christian Moser og Helmut Kutin. De mørklagde sagen.

I foråret døde Kutin i en børneby i Thailand. Ifølge børneby-legenden var det Gmeiner, der bragte vendepunktet i børneby-drengens liv. Efter samtaler med sin mentor skulle Kutin i 1967 have besluttet at gå til Vietnam og der opbygge den daværende største børneby i verden i Ho-Chi-Minh-Stadt. Under Kutins præsidentskab skulle SOS Børnebyerne ekspandere på hele kloden. Mottoet: "Ethvert barn et kærligt hjem."

Nu falder myten. Mange mennesker føler sig bedraget. Gmeiner og Kutin har ikke beskyttet børnene. Den ene skal have upassende behandlet dem, den anden overladt dem til en person med upassende adfærd over for børn – for pengene fra en gammel, rig mand.