Exklusiv SOS Børnebyerne-chef nach Falter-afsløring fritaget for tjeneste

Siden 17 år sidder Christian Moser i spidsen for SOS Børnebyerne. Tre uger efter offentliggørelsen af alvorlige beskyldninger mod organisationen har bestyrelsen nu fritstillet ham fra tjeneste.

Rapport, FALTER 41/2025, 04.10.2025

Siden mindst 2016 informeret om beskyldningerne om upassende behandling: Administrerende direktør Christian Moser

Bestyrelsen for SOS Børnebyerne har med øjeblikkelig virkning frataget den mangeårige administrerende direktør Christian Moser sin funktion. "Christian Moser er fritstillet fra tjeneste, indtil resultaterne af undersøgelseskommissionen foreligger", siger Annemarie Schlack, medlem af den trehovede direktion, over for Falter.

Beslutningen var nødvendig for at "sikre reformkommissionens troværdighed og gennemsigtighed. Denne linje er bestyrelsen vigtig." Om Moser kommer tilbage, kan Schlack for tiden ikke sige. Direktionen, altså Schlack og hendes kollega Nora Deinhammer, var fredag blevet informeret om tjenestefritstillingen af bestyrelsen.

Skridtet er et brud i børnebeskyttelsesorganisationen. Moser er chefetagens ansigt. Tyroleren arbejder i 30 år hos SOS Børnebyerne, i 17 år er han dens øverste chef, de seneste seks år delte han ledelsen med to administrerende direktricer. Om nogen efterfølger ham interimistisk, var endnu ikke besluttet. "Vi har brug for tid for at organisere os nyt", siger Schlack. For stabilitet i organisationen var der sørget.

Grunden for Mosers tilbagetræden er SOS Børnebyerne-skandalen. For tre uger siden afdækkede Falter alvorlig upassende behandling i en børneby. Indtil for få år siden blev børn i den kärntiske SOS Børnebyerne Moosburg fysisk upassende behandlet, fotograferet i ubeskyttet tilstand, straffet med mad- og vandfratagelse, spærret inde på upassende vis. Bylederen, selv overgribende, vidste derom. Ledelsesetagerne også.

Den renommerede og donationsfinansierede børnebeskyttelsesorganisation kom i forklaringsnød.

For sagerne om upassende handlinger var ingen vage rygter. Institut for Mænds- og Kønsforskning i Graz listede voldshandlingerne, sket fra 2008 til 2020, detaljeret i en undersøgelse. Den var anonymt tilspillet Falter. Dens ægthed har SOS Børnebyerne bekræftet – også den deri beskrevne upassende behandling af børn og unge.

Det 100 sider tykke papir, baseret på protokoller, e-mails, notater og interviews, var initieret af en modig gruppe til dels nye medarbejdere – og efter offentliggørelsen lagt i skuffen af direktionen omkring Christian Moser.

Undersøgelsen beskriver ingen enkeltsager, men et "system for upassende behandling i børnebyen", som forfatterne skriver. Dette system skulle bekræfte sig.

Efter at Falter havde offentliggjort sine undersøgelser, dryssede breve, e-mails og opkald fra formodede ofre ind i redaktionen – og en yderligere undersøgelse. Denne gang drejede det sig om SOS Børnebyerne Imst, den første børneby overhovedet, åbnet i 1951 af grundlæggeren Hermann Gmeiner.

I Imst, sådan beviser den anden undersøgelse, herskede det samme system som i Moosburg: Vold, angst, repressalier, udgående fra bylederen selv. Organisationen mørklagde også denne undersøgelse.

De nyopdukkede beskyldninger bearbejdede Falter i en fortsættelseshistorie og kunne bevise, at Christian Moser og Elisabeth Hauser, fra 2019 til 2023 i direktionen, allerede siden mindst 2016 var informeret derom.

Dog ikke kun de to chefer, også myndighederne, frem for alt den kärntiske børne- og ungehjælp, har set bort. Delstatens kontroller, foreskrevet af lovgiver, har trods åbenlyse henvisninger svigtet. En "risikoperson" fra Moosburg, som undersøgelsen kalder ham, var med myndighedens viden endda kommet under hos de kärntiske børnevenner.

Nu efterforsker statsadvokaterne mod myndighederne i Tyrol og Kärnten og mod SOS Børnebyerne – på grund af fare for barnets trivsel og embedsmisbrug. Børnene og de unge, der var blevet ofre for sagen, var ikke blevet troet. Delstatspolitikken i Kärnten og Tyrol vil opklare hændelserne "fuldstændigt", på forbundsniveau opfordrede alle parlamentspartier familieministeren Claudia Plakolm (ÖVP) til at indkalde et "rundbordsmøde" med eksperter. Til justitsminister Anna Sporrer (SPÖ) rettede De Grønne og FPÖ parlamentariske forespørgsler.

Og Moser? Hidtil tav den mangeårige administrerende direktør. Nu tog bestyrelsen ham ud af skudlinjen. Officielt, indtil resultaterne af reformkommissionen foreligger.

Kommissionen var indkaldt som reaktion på Falter-undersøgelserne. Den ledes af en prominent personlighed: Irmgard Griss, ex-præsident for højesteret og tidligere NEOS-politiker. Hvorfor kommissionen først findes nu, når direktionen allerede i årevis har vidst om volden i børnebyerne? "Vi undersøger, om de foranstaltninger, der blev truffet efter de to undersøgelser, fungerer eller om der skal nye til", siger Griss til Falter; "Jeg formoder det sidste."

Administrerende direktør Schlack vil afvente. Efter hændelserne i Moosburg og Imst havde man allerede implementeret mange foranstaltninger, for eksempel indrettet en whistleblowerplatform. Også plejesettings havde ændret sig. "Aktuelt er kun endnu ni procent af børn og unge anbragt i børnebyfamilier", siger Schlack.

De klassiske børnebyfamilier kritiseres ofte af fagfolk. Sædvanligvis tager en børnebymor sig af fem til seks børn. Christian Rudisch, som forretningsleder ansvarlig for alle børnebyer, siger, at disse familier i mellemtiden modtager "høje støtteydelser". Disse settings ville fortsat give mening, "fordi de tilbyder konstans".

Han henviser til yderligere foranstaltninger: "Vi har ombygget forretningsledelsens struktur og vi har omstillet til en digital dokumentation i byerne, som man bagefter ikke længere kan ændre. Det gør dokumentationen af plejehverdagen gennemsigtigt forståelig."

Desuden skulle alle nye medarbejdere nu have en akademisk uddannelse og ledelsespositionerne var blevet mere diverse. "I mellemtiden er fire af 14 børnebyledelser besat med kvinder", siger Rudisch. Og: I byerne Moosburg og Imst finder der regelmæssigt konsultationer hos børne- og ungeadvokatkontoret sted for børnene.

Den i undersøgelserne indeholdte anbefaling om at dele og offentliggøre dem internt, ignorerede SOS Børnebyerne dog. Nu lover organisationen bedring. "Resultaterne og anbefalingerne fra kommissionen vil vi offentliggøre internt som eksternt. Vi må ændre dynamikker – der er ingen vej udenom. Jeg gør det til min dagsorden", siger Schlack.

Hvornår kommissionen vil afslutte sit arbejde, kan Irmgard Griss ikke sige: "Når vi er færdige." Undersøgelserne fra Moosburg og Imst havde hun endnu ikke læst. Man var endnu på startstrækningen.

Og startstrækningen er ujævn. Efter den for to uger siden sket bebudelse om at indrette en kommission, stod denne også allerede i kritik. SOS Børnebyerne ville nemlig lige skubbe tre bestyrelsesmedlemmer ind i det femhovede organ. Med løftet om den uafhængige opklaring passede det ikke sammen.

"For at vi objektivt kan se på, hvad der er sket, er det vigtigt, at kommissionen arbejder fuldstændigt uafhængigt og uden bestyrelsesmedlemmer", siger Griss. SOS Børnebyerne havde accepteret det. Endelig ville man i denne sag også belyse chefetagens og bestyrelsens rolle hos SOS Børnebyerne.

Få dage efter at Falter-undersøgelserne i Østrig gjorde runden, trak bestyrelsesmedlem Willibald Cernko personlige konsekvenser. Den tidligere bankmanager fratrådte sit mandat hos SOS Børnebyerne. Han havde "ikke været opgaven voksen i detaljedybden", indrømmede han og satte spørgsmålstegn ved hele bestyrelsen, der fortrinsvis er besat med managere fra det private erhvervsliv.

Vil der i fremtiden også sidde pædagoger i kontrolorganet? Schlack vil ikke udrette noget til bestyrelsen. "Jeg er nu ansvarlig for at implementere kommissionens anbefalinger", siger hun til Falter. Man ville lære deraf og drage konsekvenserne, "så vi om fem år ikke igen har brug for en kommission."