SOS Børnebyerne Østrig attackiert SOS Børnebyerne International

Bestyrelsesformand Friedrich Santner kritiserer den mangelfulde oparbejdning af de formodede forbrydelser begået af grundlægger Hermann Gmeiner gennem paraplyorganisationen: "Han var på farten over hele verden"

Interview, FALTER 11/2026, 10.03.2026

SOS Børnebyerne-bestyrelsesformand Friedrich Santner under en pressekonference i november 2025

Over en nat blev Hermann Gmeiner til en person, der udsætter mindreårige for upassende behandling. Grundlæggeren af SOS Børnebyerne, 103 gange nomineret til Nobels fredspris, har udsat mindst otte drenge for upassende behandling. Det gjorde børnebeskyttelsesorganisationen offentligt i oktober, efter at Falter havde rapporteret om upassende behandling i SOS Børnebyerne Moosburg og Imst. Nu kommer der fem nye mistankesager til.

Friedrich Santner, ny bestyrelsesformand og engang selv børneby-barn, om en organisation i krise – og om, hvordan det er at leve med den mørke arv fra en formodet gerningsmand af upassende handlinger.

Falter: Hr. Santner, hvor mange mistankesager mod Hermann Gmeiner kommer endnu for dagens lys?

Friedrich Santner: Jeg havde regnet med, at der kommer mere. Vi har opfordret til, at alle berørte personer skal melde sig. Vi ved, at berørte personer af upassende behandling ofte føler skam og har svært ved at tale om det. I gennemsnit tager det 25 år, før de fortæller om det. Der vil melde sig yderligere mennesker hos os. Med denne realitet må vi leve.

SOS Børnebyerne har allerede vidst siden mindst 2012 om upassende behandling af børn gennem Hermann Gmeiner. I stedet for at oparbejde sagerne, reklamerede organisationen fortsat med Gmeiner som velgører.

Santner: En fejl. De første sager burde man straks have oparbejdet. Det er ikke sket. Hvis der kommer yderligere mistankesager, vil vi gøre det.

De er selv vokset op i en SOS Børnebyerne og har lært Gmeiner personligt at kende. Var der dengang allerede rygter om upassende behandling?

Santner: Mig bekendt var der ingen. Jeg har lært Gmeiner at kende som barn i ferielejren Caldonazzo. Som 18-årig har jeg selv arbejdet i denne ferielejr. Gmeiner har inviteret mig og en anden student til aftensmad. Senere tilbød jeg ham at medarbejde i udlandet i en børneby. Han ville, at jeg først skulle aftjene værnepligt, men jeg ville i civiltjeneste. Det er mine erindringer om ham.

Hvad der hidtil er sket

SOS-Studier I september rapporterede Falter om studier, der dokumenterede upassende behandling i to børnebyer

Gmeiner-sager I SOS Børnebyerne offentliggjorde i oktober, at grundlægger Hermann Gmeiner skal have upassende behandlet otte drenge

Stordonor I november offentliggjorde Falter stordonorsagen, i hvilken også den daværende SOS Børnebyerne-præsident Helmut Kutin var involveret

Moser går SOS Børnebyerne fritog først den mangeårige administrerende direktør Christian Moser for tjeneste, i december bliver han så opsagt

Gmeiner-sager II SOS Børnebyerne bekræftede fem yderligere beskyttelsessager for berørte, der vedrører grundlæggeren Hermann Gmeiner

Gmeiner var på farten i børnebyer over hele verden. Ifølge vores oplysninger har De for nylig i en online-konference fra den internationale paraplyorganisation krævet en verdensomspændende oparbejdning. Hvad skal der konkret oparbejdes?

Santner: Efter min mening har vi i Østrig taget de nødvendige skridt. Der findes beskyttelsessteder for berørte og en reformkommission. Denne konsekvens ønsker jeg mig på internationalt niveau. SOS Børnebyerne International skal opfordre landene til at samle og bearbejde indberetninger. Der skal gøres mere, og det har jeg henvist til.

Overalt i verden blev bygninger, gader og pladser opkaldt efter Hermann Gmeiner. Mange eksisterer den dag i dag. Ved overhovedet alle landsforeninger om beskyldningerne om upassende handlinger?

Santner: Paraplyorganisationen har refereret til beskyldningerne, da den suspenderede Østrig fra føderationen. Om det blev gjort med den nødvendige konsekvens, der har jeg mine tvivl.

Står Østrig ikke også i ansvaret for at opfylde denne informationspligt?

Santner: Selvfølgelig. Østrig var børnebyernes vugge. I dag er vi suspenderede. De opgaver, som vi indtil nu endnu skal opfylde i udlandet, gør vi ordentligt.

Har De følelsen af, at paraplyorganisationen tager Deres opfordring til at starte en international undersøgelse alvorligt?

Santner: Det kan jeg kun bedømme på afstand. Der findes lande som Norge, der er gået meget tidligt foran og har oparbejdet meget. Egentlig skulle det paraplyorganisationen koordinere og ikke de enkelte lande. SOS Børnebyerne International burde gå betydeligt mere konsekvent frem. Det er mit personlige indtryk.

Østrig blev i oktober suspenderet af paraplyorganisationen. Formanden, Domenico Parisi, har fundet hårde ord. Hvordan går det med forholdet mellem grundlæggernationen og paraplyorganisationen i dag?

Santner: Vi har klargjort vores standpunkt over for paraplyorganisationen. Suspenderingen er efter vores mening vedtægtsstridig. Der er betingelser, som ikke er blevet overholdt. Vi er i retlige diskussioner med paraplyorganisationen. Domenico Parisi har i en erklæring udtalt sig meget tydeligt om Hermann Gmeiner. Men at afgive en femlinjet erklæring, det er det ene. Noget andet er at udføre arbejdet.

Vi må spørge Dem endnu en gang: SOS Børnebyerne lover gennemsigtighed ved Gmeiner. Han har åbnet børnebyer over hele verden, han var på farten i Asien og Afrika. Er Dem nogen form for oparbejdning i andre lande bekendt?

Santner: Dertil kan jeg intet sige, fordi jeg ikke ved det. Efter min mening ville det være meget vigtigt, også at oparbejde det internationalt ordentligt.

Lad os gå til den anden personlighed fra SOS Børnebyerne, der er kommet i kritik: Eks-præsident Helmut Kutin. SOS Børnebyerne har ladet sagen om en østrigsk stordonor, der i Asien har upassende behandlet drenge, oparbejde. Efter Falter-rapporteringen, hvorefter også Kutin var involveret, undersøger man sagen på ny. Har De allerede skabt Dem et overblik over tingenes tilstand?

Santner: Oparbejdningen foretager reformkommissionen. Bestyrelsen tager sig overvejende af organisationen. Det har vi adskilt. Hvad der var for 30 år siden, kan vi ikke ændre, men kun oparbejde. Det gør reformkommissionen, og vi ser til, at vi skaber gode rammebetingelser for de 1800 børn, der passes stationært hos os, og for de omkring 2000 beskæftigede.

Helmut Kutin skal have tilladt en stordonor med upassende interesse for mindreårige adgang til SOS Børnebyerne. Hvad tænkte De, da De hørte det?

Santner: Det er gået mig som formodentlig alle. Man er chokeret og tænker sig: Hvordan kan der være noget sådant? Jeg vil hverken forsvare Kutin, ej heller vil jeg anklage ham. Men denne sag er uudholdelig. Da jeg selv var børneby-barn, kom donorerne til os hjem og så til, hvordan vi lavede lektier. Så strøg de mig over hovedet og fortalte, at de havde doneret penge for mig. Det var en ydmygelse. Gud ske tak og lov har man afsluttet det. For så vidt er det for mig uforståeligt, at man har indrømmet en stordonor adgang til en SOS Børnebyerne.

Allerede dengang var det stordonorer forbudt at overnatte i børnebyer. Det skete alligevel. Kan De i dag udelukke, at endnu andre donorer har upassende behandlet børn?

Santner: Jeg kan kun tale for Østrig. Mig bekendt er der ingen yderligere sag. Hvis der fandtes noget sådant i nutiden, ville direktionen straks gribe ind.

Har SOS Børnebyerne nu yderligere skærpet reglerne for donorer?

Santner: De kan lave regler, så mange de vil. Jo strengere reglerne er, desto snedigere bliver de omgået. Man kan aldrig udelukke visse ting. Men vi kan bestræbe os bedst muligt på, at de ikke sker. I bestyrelsen sidder der i dag personer med høj pædagogisk ekspertise. Der er meget opmærksomhed og følsomhed til stede.

Var det en fejl, at SOS Børnebyerne har hofere donorerne så meget?

Santner: Man skal se det i kontekst. Gmeiner og de andre grundlæggere var afhængige af donationer. Marketingteknisk var det en stor præstation. På et tidspunkt er det selvfølgelig faldet ud af tiden. Der er mange ting, som vi i dag gør anderledes end grundlæggerne dengang.

Den tidligere administrerende direktør Nora Deinhammer var ansvarlig for donationerne. Samtidig blev hun i november 2022 indsat som krisemanager for stordonorsagen. Finder De ikke, at hun var inhabil?

Santner: Tilbageblikkets visdom er den største visdom. Vi lærer meget af bankerne, fordi compliance-reglerne dér er de strengeste. Pædagogik er det ene område. Compliance og børnebeskyttelse bør heraf uafhængigt være forankret i organisationen. For at pædagogikken ikke overvåger sig selv. Det bliver i den nye organisation gjort sådan. Når man er i kontakt med en stordonor i årevis, opbygger man en personlig relation. Er der en indberetning om upassende behandling mod donoren, befinder man sig i et dilemma. I dette dilemma har de dengang levet.

Skal beskyttelseskonceptet for SOS Børnebyerne nyoverarbejdes?

Santner: Siden grundlæggelsen af SOS Børnebyerne har vi passet 15.000 børn. Børnene bliver ofte bragt af redningstjenesten og politiet. Der er en retslig kendelse for anbringelse uden for hjemmet. De blev taget ud af deres oprindelsessystem af god grund. I første linje handler det om, at disse børn bliver passet godt. I en enormt stor del af sagerne er det også lykkedes. Medarbejderne har ydet et fantastisk arbejde. Som i enhver organisation er der selvfølgelig også her sorte får. Derfor laver vi børnebeskyttelseskoncepter. Men egentlig er det sørgeligt, at vi skal tænke over, hvordan man kan beskytte børnene mod dem, der passer dem.

Fører De som bestyrelsesformand også samtaler med politikere?

Santner: Hidtil har jeg talt med delstatsråd Peter Reichmann i Kärnten og den tyrolske delstatsråd Eva Pawlata.

Man skulle antage, at også føderalpolitik interesserede sig for børnebeskyttelse.

Santner: De berører et vigtigt punkt. Børnebeskyttelse og upassende behandling er ikke et eksklusivt emne for SOS Børnebyerne. Op til syv procent af alle børn i Østrig oplever upassende behandling. Vi bestræber os nu hos SOS Børnebyerne på at få godt styr på emnet. Jeg ville ønske mig, at politikken bliver betydeligt stærkere aktiv og rykker emnet i fokus.

Hvordan går det en organisation, hvis vigtigste grundlæggelsesperson pludselig ikke længere er nogen helt, men en person, der upassende behandler mindreårige?

Santner: Hr. Direktør Gmeiner, der kom kørende med Mercedes og chauffør, var for os børn en, vi var stolte af. Han var en projektionsflade. At der derved opstår en myte, er forståeligt. Det var selvfølgelig ekstremt usundt. Også Maria Hofer var en grundlægger af SOS Børnebyerne. Hun har givet sin arv væk for at købe den første grund. Hun har adskilt sig fra Gmeiner, fordi han var hende for patriarkalsk og for meget satte sig selv i centrum. Det ville have gavnet organisationen at se hele grundlæggelsesteamet og ikke kun Gmeiner. Hos os vil der ikke længere gives nogen lysskikkelse.

Friedrich Santner (*1960) er siden november bestyrelsesformand for SOS Børnebyerne. Santner tilbragte sin barndom selv i SOS Børnebyerne i Kärnten og i Steiermark. Han studerede i Graz psykologi og pædagogik og gjorde derefter karriere i det private erhvervsliv som manager