Tilklistrede munde, lænker, fysiske overtrædelser Nye beskyldninger mod SOS Børnebyerne

Organisationen vidste meget længere, end den i dag indrømmer, om den upassende behandling af sine beskyttede. Og den fandtes ikke kun i Kärnten, også i Tyrol. Det afslører en yderligere undersøgelse. Kronologien af et totalsvigt

Undersøgelse, FALTER 39/2025, 23.09.2025

"Hun har tæsket mig med alt, hvad hun kunne finde, med tæppebankeren, med linealen, med den flade hånd, med knytnæven, jeg havde ofte en blodig næse."

"Vi skulle bade koldt og stille os i ubeskyttet tilstand på altanen ved minusgrader. Vi blev spærret inde i kælderen i dagevis. Jeg skulle skrubbe toiletskålen med min tandbørste og derefter bruge den."

Når børnene ikke havde spist op, skal børnebymoren have serveret den fordærvede mad igen i dagevis, "indtil den var skimlet". Da hun engang til påske overspiste sig i chokolade og bagefter brækkede sig, skal børnebymoren have tvunget hende til at spise det opkastede.

Det fortæller en kvinde – vi kalder hende Katharina – i telefonen. Indtil 2005 har hun ifølge egne oplysninger boet i SOS Børnebyerne i den kärntiske kommune Moosburg. Siden sit fjerde leveår var hun blevet upassende behandlet af sin SOS Børnebyernemor, siger Katharina, i dag voksen og mor til to børn. Hendes egen barndom slipper hende ikke. Hun lider af spiseforstyrrelser, er i terapi.

"Siden min børneby-tid er jeg afstumpet, jeg har problemer med at føle følelser", siger hun.

I sidste uge har Falter offentliggjort en undersøgelse om misforhold i SOS Børnebyerne Moosburg. En Falter anonymt tilspillet undersøgelse beviser tungtvejende upassende behandlinger – for eksempel fysiske upassende handlinger, friheds- og madfratagelse – i SOS Børnebyerne. Berørt var også småbørn.

Tilstandene, som undersøgelsen afslører, herskede ikke engang, men indtil i 2020. Den blev anstødt af en modig gruppe inden for organisationen. De er i dag ikke længere hos SOS Børnebyerne. De øverste chefer overtog roret. I stedet for at gøre undersøgelsen tilgængelig for de andre børnebyer og myndighederne, lagde direktionen papiret i skuffen. Beskyldningerne skulle ikke kradse i SOS Børnebyernes ulastelige image. En organisation, der i vid udstrækning lever af donationer.

SOS Børnebyerne Moosburg: Hændelserne var ifølge direktionen internt opklaret

Alle havde set bort: de ansvarlige i byen, de overliggende områdeledere, myndighederne, hvis lovmæssige kontrol svigtede. Nu kræver oppositionen i Kärnten konsekvenser, De Grønne har i forbundet indgivet en parlamentarisk forespørgsel.

SOS Børnebyerne bebudede at tage organisationens strukturer under lup. Dertil skal nu en ekstern undersøgelseskommission indsættes, under ledelse af Irmgard Griss, tidligere præsident for højesteret.

Men mens overstatsadvokaten i Graz, anstødt af Falter's rapportering, har instrueret kollegerne i Kärnten om at blive aktive og undersøge beskyldningerne, bliver nye henvisninger til endnu mere vidtrækkende upassende behandlinger kendt. Flere tidligere børnebybørn melder sig i Falter-redaktionen.

Og en yderligere undersøgelse om upassende behandling dukker op. Igen er den, som allerede Moosburg-undersøgelsen, af Institut for Mænds- og Kønsforskning i Graz. Denne gang berører den Imst, den første SOS Børnebyerne overhovedet. Og: Alt tyder på, at ledelsen af organisationen og myndighederne for længst – og længe før de to undersøgelser – havde vidst om grusomhederne. Og intet havde foretaget derimod.

Har SOS Børnebyerne et nationalt problem med upassende behandling? Er myndighedernes kontroller mangelfulde? Og hvorfor har alle set bort?

Tag sagen Katharina. Hun har få timer efter offentliggørelsen af Moosburg-historien henvendt sig telefonisk til Falter. Kan hendes fortællinger sande?

Henvisning

Af seksuel, psykisk og fysisk upassende behandling berørte personer kan henvende sig telefonisk eller pr. e-post til Østrigs voldsbeskyttelsescentre og til børnebeskyttelsesorganisationen Möwe. Tilbuddet er gratis, plejen og ledsagelsen kan på ønske også ske anonymt

Katharina har beviser. Der er et slidt brev fra 2016, afsenderen er SOS Børnebyerne. Det er en indrømmelse fra organisationen. For i skrivelsen tilkender hun hende "en godtgørelse for hændelser i højden af 10.000 euro". "Dermed er samtlige krav fra Deres side godtgjort og udlignet" står der. Underskrevet brevet har Christian Moser, indtil i dag administrerende direktør for SOS Børnebyerne.

I det interne organ, der fastlagde betalingens højde, sad Gerhard Stecher, næstformand for bestyrelsen, og Elisabeth Hauser, indtil 2023 selv i direktionen hos SOS Børnebyerne – og medopdragsgiver for Moosburg-undersøgelsen fra 2020.

Brevet til Katharina beviser: Chefetagen vidste om den upassende behandling af børn. Først efter Falter-rapporten undskyldte SOS Børnebyerne for de offentligt kendte sager om upassende handlinger: Man var "dybt berørt" og ville "oprigtigt undskylde derfor". Om tilstandene i Moosburg havde man først erfaret i 2020. Sagen Katharina har organisationen åbenbart glemt.

Og Katharina er ikke den eneste berørte person fra denne SOS Børnebyerne.

I huset ved siden af boede Natascha. "Børnebymoren tæskede mig næsten dagligt", fortæller hun med beslutsom stemme. Natascha kom i 1990 til Moosburg og boede indtil 2005 i børnebyen. Engang skal børnebymoren have fysisk upassende behandlet hende så hårdt på øjet, at hendes nethinde løsnede sig. Siden da er hun blind på det ene øje. Falter ligger inde med fundet fra 2003. Om skaden faktisk var forårsaget af de fysiske upassende handlinger, er ikke belagt.

Børnebyen havde for to år siden tilbudt hende en såkaldt clearingprocedure, hvori det skulle fastslås, om hende tilkom en erstatningsbetaling og terapietimer. Natascha har afvist. "Jeg vil ikke have nogen penge af dem."

Sagerne fra Natascha og Katharina viser: upassende behandling var i SOS Børnebyerne Moosburg indtil for få år siden dagens orden. Berørte personer findes i hele Østrig. "Der blev i årenes løb kendt forskellige henvisninger til upassende behandling, grænseovertrædelser og strukturelle defekter", skriver SOS Børnebyerne. "Til lokationsrelaterede sagstal kan vi af offerbeskyttelsesgrunde ikke udtale os."

I 2012 indførte SOS Børnebyerne ifølge egne angivelser en offerbeskyttelsesprocedure. I Moosburg var indtil i dag 16 sager blevet bearbejdet, i alt skal erstatninger i højden af 235.000 euro være udbetalt. I Imst skal 14 personer i alt have modtaget 160.000 euro, en sag var endnu åben.

Penge har SOS Børnebyerne altså betalt meget. Ved forholdene i børneinstitutionerne har der dog længe intet ændret sig. Mens erstatningssummer – vel hidrørende fra donationer – landede på de berørte personers konti, blev der i Moosburg stadig upassende behandlet børn.

For eksempel børnene fra hus 16. Som Falter allerede rapporterede i sidste uge, havde deres børnebymor isoleret og spærret dem inde på upassende vis. Pædagogen rationerede maden og afmonterede vandhanen, for at børnene ikke "hemmeligt" kunne "svirpe". Så meget ved vi fra undersøgelsen.

Falter kunne nu tale med tre af de fire børn fra hus 16. Deres udsagn stemmer overens. De tydeliggør, hvor rædselsfuld hverdagen under "morens" regime må have været.

Børnene, to piger og to drenge, flyttede i 2004 ind i 70'er-bygningen ved anlæggets kant. Den yngste var blot to år gammel, den ældste syv.

Ved bilkørsel, så fortæller en af dem, havde børnebymoren givet dem en "har-dig-kær-jakke" på. Det vil sige: Hun bandt børnenes hænder bag ryggen og lænkede benene. Når de derved skreg, tapede hun deres mund til med klæbebånd.

Børnebymorens sanktioner var ondskabsfulde. Efter klokken 15 fik børnene intet mere at drikke, så de ikke gjorde i sengen. De blev i timevis spærret inde på deres værelser eller i en gang foran badet på upassende vis. Børnebymoren kaldte det "vredeshjørnet". Toilettet var låst, fortæller de berørte personer i dag. Det var "træning", havde deres plejer dengang sagt, "for at blæren bliver større".

Flere gange måtte også småbørnene gå "Bocki-Bocki-vejen". Det var en march til fods fra Moosburg til Pörtschach og igen tilbage. Cirka to gange seks kilometer lang. Børnenes bukse- og jakkelommer blev syet til, fordi en dreng engang havde puttet et kastanje i. Børnebymoren ville ikke have det.

"Alle har vidst, hvad hun gør mod os, men alle har bare set til", siger et af hendes ofre. Som Katharina blev også børnene fra hus 16 år senere kompenseret. SOS Børnebyerne betalte hvert barn 15.000 euro og terapiomkostninger. En sen indrømmelse for en længe formodet skyld.

Set fra nuværende synspunkt ville der i denne sag "have skullet ske en anmeldelse", besvarede SOS Børnebyerne en forespørgsel fra Falter. "At dette dengang blev undladt, var en fejl. Vi beklager det udtrykkeligt."

For egentlig burde SOS Børnebyerne have kendt beskyldningerne senest siden 2015. Også delstaten Kärnten var for længst informeret. Dengang, år efter deres tid i børnebyen, lagde de to drenge fra hus 16 ud over for læger i Landeskrankenhaus Klagenfurt. Statsadvokaten indstillede dog hurtigt sine efterforskninger mod børnebymoren igen. Grunden ifølge Falter's informationer: Hun havde ikke forsætligt upassende behandlet børnene.

Moosburg er ikke et enkeltstående tilfælde. Upassende behandlinger i en børneby har også børn fjernt fra Kärnten oplevet. Da Falter-historien gjorde runden i medierne, landede en kuvert i redaktionens postkasse. Den indeholdt en yderligere undersøgelse. Den stammer fra 2022. Igen taler den om fysisk, psykisk og strukturel upassende behandling i en børneby. Og igen mørklagde direktionen den. Denne gang drejer det sig om Imst.

Imst er et sted, der i SOS Børnebyernes historie spiller en særlig rolle. Her grundlagde Hermann Gmeiner i 1951 den første institution for krigsbørn, en model, der senere i mere end 500 byer på verdensplan blev kopieret. Midt i den idylliske tyrolske bjergkulisse står indtil i dag de små huse med træaltaner. På facaderne hænger der plaketter, der taler om det gode, der her skulle ske. Dog kaster undersøgelsen en dyster skygge over dette harmoniske billede.

Direktionen: Annemarie Schlack, Christian Moser, Nora Deinhammer

SOS Børnebyerne bekræfter, at der findes undersøgelsen og at direktionen ved besked om de deri fremsatte beskyldninger. "Omfanget af beskyldningerne er kendt siden efteråret 2021."

En ting straks forud: Om kendsgerningerne og de dermed forbundne beskyldninger, der er fastholdt i Imst-undersøgelsen og refereres her af Falter, er strafferetligt relevante, må alene domstolene afgøre. For alle berørte medarbejdere gælder uskyldsformodningen.

I årevis, således antyder materialerne, herskede der i Imst et "klima af angst". Børn blev fysisk upassende behandlet, spærret inde på upassende vis og ydmyget. De lærte, at klager var formålsløse – ikke sjældent blev de endda tvunget til at fortie overstået upassende behandling.

I centrum af disse beskyldninger står to mænd: den daværende byleder og en pædagogisk leder, der beskrives som chefens "højre hånd". Sammen opretholdt de et autoritært system, hvori intimidering og magtmisbrug bestemte hverdagen.

Anledning til undersøgelsen om "Former for upassende behandling i børnebyen Imst" var en lydfil fra 2021. Derpå skal være at høre, hvordan den pædagogiske leder bringer en ung i en håbløs situation. Pædagogen satte børnebypigen på plads, angreb hende verbalt "på det værst tænkelige", siger personer, der har hørt optagelserne.

Ledelseskraften skal have været kendt for at overskride grænser og chikanere kolleger på upassende vis. Ikke desto mindre skred ingen i SOS Børnebyerne Imst ind – for stor var angsten for konsekvenser.

Særligt rystende er sagen om en ung, der var ramt af en dreng fra byen af alvorligste upassende handling. Da hun betroede sig til plejere, greb cheferne ind. I stedet for beskyttelse modtog pigen skyldtilskrivelser og pres for ikke at indgive anmeldelse. Den, der støttede hende, blev frosset ud. En medarbejder, der ville indberette sagen, truede lederen med en anmeldelse. Psykologisk hjælp til pigen ramt af alvorligste upassende handling? Nul svar.

SOS Børnebyerne bekræfter sagen. "Fremgangsmåden dengang var utvivlsomt forkert", skriver organisationen.

Undersøgelsen skildrer endnu flere former for upassende behandlinger: Børn blev spærret inde i rum eller trykket til gulvet. Mad blev som straf rationeret eller strøget. Nogle børn fik over natten frataget deres fortrolige omsorgspersoner – med alvorlige konsekvenser for deres psykiske sundhed. Rester af en længst overvundet troet sort pædagogik dukker op: Børn, der tilsølede sig, fratog pædagogerne undertøjet, angiveligt for at de lærte at være "rene".

I dag taler børnebeskyttelsesorganisationen om "graverende struktur- og tilsynsproblemer" i Imst. Man havde opklaret misforholdene efter at sagerne var blevet kendt. "I dag findes der bindende kvalitets- og kontrolløkker med eksternt fagligt tilsyn."

Til andre af Falter undersøgte beskyldninger ligger der endnu ingen "sikrede" informationer for, skriver SOS Børnebyerne. Man vil dog gå efter dem. Også den sag, der skal have tildraget sig i 2019. Bylederen og den pædagogiske leder "slæbte" et barn, der viste en aggressiv adfærd, til en aflåselig sportsplads. De fikserede det på gulvet, idet de trykkede drengen knæet i korset og drejede armene på ryggen.

Drengen var dengang ti år gammel. Dage senere gentog hændelsen sig, denne gang tilkaldte bylederen en civiltjenestegørende. Chefen fikserede drengen ved hænderne, den civiltjenestegørende ved fødderne. Igen blev sagen kun mangelfuldt dokumenteret, igen blev den ikke indberettet.

Fikseringen af børn er forbudt i Østrig. I SOS Børnebyerne Imst, således hedder det i undersøgelsen, var fysisk upassende behandling i form af voldsom fastholdelse, bortbæring og indespærring sædvanlig.

Det var børnehavepædagogerne, der slog alarm. De indberettede fare for barnets trivsel. Ledelsen af børnebyen skal derpå have taget børnene ud af børnehaven. "Vi kunne først hente dem tilbage på grund af KiGA-pligten, byen Imst har truet med retlige skridt", rapporterede børnehaven i undersøgelsen.

Flere gange dokumenterer Imst-undersøgelsen, hvordan medarbejdere stillede sig mod chefetagen. Deres kritik blev kvalt i starten. Da en medarbejder gjorde indvendinger mod de "strenge omgangsformer med børn", blev hende foreslået en gensidig opsigelse.

SOS Børnebyerne opsagde i 2021 den pædagogiske leder, med chefen for børnebyen skiltes man trods hårde beskyldninger i god enighed. En fejl, som organisationen indrømmer: "Set fra nuværende synspunkt var denne fremgangsmåde forkert. Ved tungtvejende beskyldninger er det nødvendigt at afslutte ansættelsesforholdet uden forsinkelse og med klare, konsekvente skridt."

2008 En børnebymor i SOS Børnebyerne Moosburg piner i årevis sine børn. Først i 2015 sker en anmeldelse. Den droppes

2016 En pædagog i Moosburg fotograferer halvnøgne og nøgne børn. Ingen indberetter sagerne

2020 På grund af en anmeldelse mod børnebylederen gives en undersøgelse om upassende behandling fra 2008 til 2020 i opdrag. Ældre sager om upassende handlinger efterindberettes og anmeldes

2021 Børneby-direktionen lægger Moosburg-undersøgelsen væk. I SOS Børnebyerne Imst bliver beskyldninger om upassende handlinger højlydte. En undersøgelse gives i opdrag. Den lander i 2022 i skuffen

Billedet, som undersøgelserne tegner, er ødelæggende: Ikke blot var beskyldningerne længere kendt end indrømmet og formodentlig endnu mere graverende. Misforholdene koncentrerede sig ikke kun på en SOS Børnebyerne, men dannede et mønster på flere lokationer. Igen og igen blev det dækket og ignoreret. Således har forretningsledelsen Vest – ansvarlig for Imst – set bort fra klagerne over bylederens "uberegnelige og uprofessionelle" ledelsesstil. På nødråbene fra mandskabet reagerede hun "aldrig", som der står i Imst-undersøgelsen.

"Ikke i alle sager" kunne børnene og medarbejderne i SOS Børnebyerne Imst beskyttes, indrømmer børnebeskyttelsesorganisationen i et svarskrivelse til Falter. "I dag gælder der skærpede melde-, anmeldelses- og tilsynsstandarder, regelmæssige audits samt obligatoriske børnebeskyttelsesefteruddannelser." I mellemtiden havde man indberettet alle mistankesager til delstatsmyndighederne i Tyrol. Statsadvokaten undersøger ligeledes.

Men hvordan kunne det overhovedet komme så vidt, at hverken myndigheder eller offentligheden havde indblik i systemet Børneby? En ledende ex-medarbejder, der vil forblive anonym, taler om en "mørklægningskult", opbygget af administrerende direktør Christian Moser selv. Moser arbejder siden 1996 i organisationen, han leder den i 17 år.

I et højtstående organsmøde, hvori Moosburg kom på tale, havde Moser nægtet enhver information. Policen lød: Hvad der måtte beskyttes, var mærket SOS Børnebyerne.

Gerne ville Falter have talt med direktionen. Dog kunne et interview af "organisatoriske grunde" (SOS Børnebyerne) ikke finde sted. Skriftligt lod den dette statement sende: "Når beskyttelsen af børn krænkes, har vi ikke opfyldt vores kerneopgave. Den lidelse, som børn har lidt i SOS Børnebyernes pleje, gør os dybt berørte."

De upassende behandlede børn blev affundet med erstatninger, undersøgelser, der viste upassende behandlinger, lagt væk. Og formodede gerningsmænd gensidigt og med bedste ledelsesudtalelser opsagt. De hyrede da i andre pædagogiske institutioner.

Inden for SOS Børnebyerne svigtede alle sikkerhedsløkker. Organisationen er åbenbart vigtigere et helt billede udadtil end tilstandene inden i. Dog hvad skete der derudover? Hvor var myndighedernes kontrol?

Delstaten Kärnten vil have kontrolleret børnebyen omhyggeligt flere gange. Desuden var alle indberetninger "i forbindelse med den faginspektionsmæssige kompetence undersøgt og tilsvarende bearbejdet", hedder det på Falter-forespørgsel.

Udsagn fra tidligere delstatsansatte, der meldte sig hos Falter, viser, at man meget tidligere kunne – og burde – have grebet ind. Det bekræfter selv den uafhængige børne- og ungeadvokat i delstaten Kärnten, Astrid Liebhauser. Beskyldningerne mod børnebymoren, siger hun til Falter, havde "ikke været helt ubekendte". Dog var SOS Børnebyerne Moosburg et "lukket system". Meget var internt blevet løst. Med den nuværende ledelse kunne ungeadvokaten derimod "godt tale".

Indtil for få dage siden lå delstaten ikke engang inde med Moosburg-undersøgelsen. Man havde "flere gange" anmodet om den hos SOS Børnebyerne, skriver en talskvinde. Nu lå den i brevkassen – fire år efter at forskerne havde dokumenteret den upassende behandling.

Hvor skødesløst myndighederne handlede, viser også sagen P. Pædagogen arbejdede indtil 2016 i Moosburg. Han optog i ubeskyttet tilstand af børnene og gemte dem på sin private bærbare, en af dem – den viser en lille dreng med blottet penis – var angiveligt hans skrivebordsbaggrund. Bylederen og hans chefer vidste derom. Dog i stedet for at anmelde hændelsen, udstedte de manden et upåklageligt tjenestebevis.

Indtil i dag arbejder han hos de kärntiske børnevenner, i en ledelsesfunktion i et bolighjem for uledsagede mindreårige flygtninge. Lovmæssig repræsentant for børnene er delstaten Kärnten, der senest siden Moosburg-undersøgelsen må have vidst om pædagogens adfærd. At manden, en "risikoperson", som undersøgelsen kalder ham, fortsat arbejder med børn, forstyrrer der åbenbart ingen.

"Hvad angår udstedelsen af tjenestebeviser henvises kompetencemæssigt til SOS Børnebyerne", hedder det fra delstaten Kärnten kortfattet. SOS Børnebyerne ser forsømmelser hos sig: "Vi ser os i dag i ansvaret for aktivt at medvirke til, at noget sådant ikke sker."

En børnebeskyttelsesorganisation, der piner hende betroede børn. Ansvarlige, der dukker sig. Myndigheder, der ikke interesserer sig: Denne historie er en bankerklæring.

Derved ville SOS Børnebyerne kun have behøvet at tage sig selv som forbillede. Da i 2021 sager om upassende handlinger i internationale børnebyer blev kendt, indsatte børnebeskyttelsesorganisationen en kommission til opklaring. Hendes sad Waltraud Klasnic for, tidligere ÖVP-politiker og erfaren offerbeskyttelses-advokat for kirken. Den 150 sider tykke rapport behandlede sager om upassende handlinger i Bosnien-Hercegovina, Nepal, Peru, Sri Lanka og Uganda. SOS Børnebyerne lagde den åbent og fejrede sin påståede gennemsigtighed.

Til samme tid forsvandt to undersøgelser i skuffen. Denne gang drejede det sig om Østrig: om Moosburg og Imst.