Yosif og Roslin må ikke komme til far Stoppet familiesammenføring

Fordi der i Østrig angiveligt hersker "nødstilstand", nægter indenrigsministeriet tusinder af børn og ægtefæller til herboende flygtninge indrejse. Hvad betyder det for de berørte?

Rapport, FALTER 23/2025, 03.06.2025

Søskendeparret Yosif og Roslin (tv.) venter på at måtte komme til deres far Aiman i Østrig. Flybilletterne havde de allerede, så trak ambassaden visaet tilbage

"Far går med os i Wien i dyrehaven", siger Sekan, 8, "det har han lovet os." Deres bror Omer, 5, trækker ærmet på sin Spiderman-trøje op og strækker sin lille overarm i retning af mobilkameraet: "Jeg er stærk og er ikke bange for vilde dyr."

Mellem børnene og Zoo Schönbrunn er der mere end 3000 kilometer luftlinje og den østrigske forbundsregering. Sekan og Omer bor med deres mor Aysha i den syriske by Hasaka. Deres far Yasin i Wien.

I august 2023 fik Yasin asyl i Østrig. Siden da forsøger han at få sin kone og de to børn til sig.

For Sekan, Omer og nogle få tusinde andre børn hedder det dog: vent venligst. Den turkis-rød-lyserøde forbundsregering vil stoppe familiesammenføringen. En tilsvarende forordning er netop til gennemsyn i parlamentet og skal vedtages endnu i juni.

Familiesammenføringen udledes af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: Ethvert menneske har ret til privat- og familieliv.

Den, der som flygtning får beskyttelse i Østrig, må derfor bringe de nærmeste pårørende – dertil hører ægtefæller og mindreårige børn – til sig. Dog kan denne menneskerettighed til beskyttelse af den offentlige orden og den nationale sikkerhed midlertidigt suspenderes.

Netop en sådan nødstilstand ser forbundsregeringen for tiden i Østrig. Især på wienske skoler var der for mange børn, der ikke forstår tilstrækkeligt tysk. Derfor skal der ikke komme endnu flere flygtningebørn. Desuden var antallet af unge lovovertrædere blandt syrere og afghanere særligt højt og arbejdsløsheden blandt flygtninge højere end hos resten af befolkningen.

Staten trykker derfor på pausetasten ved familiesammenføring indtil udgangen af 2026 – så længe, "indtil vi har aflastet og forbedret systemerne", som indenrigsminister Gerhard Karner (ÖVP) for nyligt forklarede i ORF's pressetime.

Hos os ringer der i stigende grad mennesker, som er meget bekymrede for deres familier Daniel Bernhart, Røde Kors

Hvad det vil betyde for familierne, ved de syriske flygtninge. Allerede i et halvt år kan de ikke længere bringe deres familier til sig. Med den syriske diktator Bashar al-Assads fald i begyndelsen af december 2024 indledte det ÖVP-ledede indenrigsministerium nogle få tusinde asylfratagelsesprocedurer. Dermed stoppede også familiesammenføringen. Syrere udgør omkring 90 procent af familiesagerne. "Siden december 2024 er sagerne gået stærkt tilbage", siger Daniel Bernhart, teamleder for familiesammenføring ved Røde Kors. Kun usikkerheden er steget. "Hos os ringer der i stigende grad mennesker, som er meget bekymrede for deres familier."

Røde Kors repræsenterer i familiesagerne ansøgerne i udlandet og klarer myndighedsveje. "Vi har for tiden mellem 3000 og 4000 verserende sager, heraf nogle, hvor familier venter siden 2021 eller 2022", siger Bernhart. Nogle havde allerede den officielle tilsagn om indrejsevisum. "Men så hentede indenrigsministeriet i maj 2024 samtlige positive afgørelser tilbage fra ambassaderne."

Aiman, 37, havde allerede købt flybilletter til sin ægtefælle og deres otteårige tvillinger Yosif og Roslin. Børnesengene stod klar i den 2,5-værelses lejlighed, som han havde lejet til sin familie. Mange af fædrene beder om, at deres efternavne ikke bliver skrevet. De er bange for, at det kunne blive endnu sværere for dem at bringe deres familier til sig. Falter måtte se alle dokumenter, herunder DNA-tests og breve med oplysningen om, at en asylfratagelsesprocedure var indledt.

Aiman er kurder og flygtede i 2021 ligesom Yasin fra Syrien til Østrig. I slutningen af 2023 fik han asyl. Også han modtog sidste december ligesom tusinder af andre syrere et brev, ifølge hvilket en asylfratagelsesprocedure var indledt mod ham. Indkaldelse til et interview hos myndigheden havde han endnu ikke haft, i månedsvis hænger han og hans familie i luften. "Inklusive depositum og møbler har min lejlighed kostet mig omkring 7000 euro", fortæller han. Penge, som han har sparet op fra sit job som rengøringsassistent. På hverdage gør han rent mellem midnat og klokken fem om morgenen, i weekenderne fra klokken 20 til klokken tre om morgenen.

I midten af december skulle hans familie komme efter. Men kun få dage efter den syriske diktator al-Assads fald fik Aiman besked fra ambassaden: visaet for hans familie, som allerede var bevilget, var nu alligevel ikke gyldigt. Han bedes annullere flyvningerne.

Aiman i sin nye lejlighed. Børnesengene har han solgt: "Jeg har ikke holdt ud at se mine børns tomme senge hver dag"

Siden da sidder kone og børn fast i en lille landsby i nærheden af den syriske by Qamischli nær den tyrkiske grænse. En gang om ugen kører de til den nærmeste by for at købe levnedsmidler. På stedet er der ingen skole og ingen andre børn, som Yosif og Roslin kan lege med.

Der hersker ganske vist ingen krig, "men hele tiden går strømmen ud, og alting er i stykker", siger moderen i videosamtalen med Falter. Om dagen viser termometeret 35 grader, og da datteren Roslin går en runde med mobilkameraet, er der intet andet end sand at se.

I nu et halvt år ved tusinder af syrere i Østrig ikke, om de må blive og bringe deres familier til sig. Selv hvis asylmyndigheden når til den konklusion, at asylet hos syrere ikke fratages, må familien ikke automatisk komme efter fra Syrien til Østrig. Den allerede fremsatte ansøgning er da nemlig ikke længere gyldig. "Så må ægtefæller og børn, der vil rejse efter til Østrig, fremsætte en ny ansøgning om familiesammenføring og betale omkostningerne for proceduren endnu en gang", siger Røde Kors-eksperten Bernhart.

200 euro koster det pr. person og varer omkring et år. Hertil kommer omkostningerne til rejser til den nærmeste østrigske ambassade. Er dokumenters gyldighed udløbet i ventetiden, må også disse skaffes på ny.

Også Hussein, 27, er bekymret for sin kone Mariam, 23. For fem år siden blev de to gift i den syriske by Aleppo. I fire år har de ikke kunnet tage hinanden i armene. I foråret 2021 flygtede Hussein fra krigen i Syrien i retning mod Europa. På deres sidste fælles aften gik Hussein og Mariam endnu en gang og svømmede sammen. "Vi har en sø, der ligner Wörthersee ved jer i Klagenfurt", fortæller syreren. "Jeg elsker at svømme, min kone ikke så meget", siger Hussein, "det var et kærlighedsbevis, at hun svømmede med."

Siden Hussein er væk, bor Mariam hos svigerforældrene i Aleppo. Når strømmen ikke lige er gået, ringer de to dagligt via WhatsApp. Mariam er ved at tage en uddannelse som skrædder. "Jeg kan lide, at hos jer i Østrig går kvinderne også på arbejde", siger Mariam, da Falter når hende telefonisk i Syrien. "Det vil jeg også gøre." Først må hun dog lære tysk, siger Hussein. Han sidder selv i tyskundervisning. "I Syrien var jeg folkeskolelærer", fortæller han. "Nu vil jeg straks efter tyskundervisningen begynde uddannelsen som fritidsordningspædagog."

Og når hans kone endelig er der, så har han lovet at vise hende Østrig. "Som det første vil jeg køre med hende til Klagenfurt", fortæller han. "Det var nemlig min første station i Østrig."

I stedet for ved Wörthersee sidder Yasin, Hussein, Aiman og nogle andre nu hos foreningen "Nachbarinnen" lige om hjørnet ved Brunnenmarkt i Wien-Ottakring. Nachbarinnen er et wiensk integrationsprojekt. De støtter flygtninge på deres modersmål i at integrere sig godt i Østrig.

Talrige af de betroede familier stammer fra krigs- og kriseregioner som Syrien, Afghanistan eller Somalia. "Vi mærker, at familierne er ekstremt frustrerede", siger Christine Scholten, administrerende direktør for Nachbarinnen. "Vi opmuntrer dem ganske vist til at fortsætte i tyskundervisningen og finde et job. Men hvordan skal disse mennesker integrere sig i Østrig, hvis de ingen perspektiv har for deres familier?"

Det, som syriske familier for tiden oplever, truer snart også mennesker fra lande som Afghanistan eller Somalia. På disse to stater falder de fleste af de øvrige ansøgninger om familiesammenføring. Fatima flygtede i 2014 fra Somalia. Hendes fire år gamle tvillingepiger lod hun hos sin søster. "Jeg vidste, at jeg ikke kunne klare flugten med tre små børn", siger hun. "Derfor havde jeg kun babyen med, som moren mest havde brug for."

I 2023 fik Fatima asyl i Østrig. "Jeg har allerede betalt 810 euro for DNA-testen, for at de to virkelig er mine børn", fortæller hun. Nu frygter hun, at hendes døtre falder ind under den nye forordning. I dag er pigerne 14 år gamle. Bedstemoderen lod de to omskære for nogle år siden. "Jeg bønfaldt min mor i telefonen om ikke at gøre det", fortæller Fatima. "Men hun sagde, når de nu allerede går til Europa, skal de være rene piger."

I Syrien er krigen forbi, alligevel smælder det igen og igen, fortæller Aysha, Yasins ægtefælle, i videosamtalen. "Sommetider er der skud på gaderne. Derfor kan jeg ikke bringe børnene i børnehave og skole hver dag."

Også ellers forlader de tre deres lille lejlighed næppe. "Der bliver igen og igen bortført børn. Af hvem, ved jeg ikke. Der er desværre også gangstere på farten." Fritidsaktiviteter som at lege i parken eller gå på legepladsen, findes der ikke for hendes børn. "Far har fortalt os, hos jer kan man lege udenfor. Findes der hos jer virkelig legepladser, der er sikre?", vil datteren Sekan gerne vide.

En anden far fra Syrien viser fotos, som han har af sine døtre Lemar og Leen på mobilen. "Lemar taler ikke, hun er autist", fortæller han. "Jeg ved ikke, hvornår jeg endelig kan hente hende til mig."

Kvinderne sidder i Syrien og forstår ikke, hvorfor deres mænd ikke endelig bringer dem i sikkerhed" Abo Farid, Syrer

Også syreren Abo Farid er gæst hos Nachbarinnen. Han er administrator af en WhatsApp-gruppe. Mere end 750 mænd fra Syrien, der venter på, at deres familier må rejse efter til Østrig, udveksler sig der. På en egen liste har efterhånden 232 mænd skrevet sig. De venter alle i Østrig på deres familier. Og de overvejer allerede at bekæmpe stoppet for familiesammenføring ved retten. "Vi mærker desværre, at stadig flere ægteskaber ikke overlever denne usikkerhed", siger Abo Farid. "I vores community stiger skilsmisserne", fortæller han. Derved er det i Syrien ganske usædvanligt, at kvinder lader sig skille. "Men kvinderne sidder i Syrien, de kender ikke retstilstanden i Østrig, er skuffede og forstår ikke, hvorfor deres mænd ikke endelig bringer dem i sikkerhed."

Hvor meget denne usikkerhed tærer på familierne, bekræfter Aimans ægtefælle, der holder ud med børnene i landsbyen nær den syriske by Qamischli. "Siden min mand ringede til mig for at sige til mig, at han må annullere flybilletterne, har jeg ikke leet en eneste gang mere", siger hun.

Nu sidder hendes mand alene i den 51 kvadratmeter lejlighed i Wien-Favoriten. 800 euro leje koster boligen, hvori han ville modtage sin familie, pr. måned. "For mig alene er det for stort og dyrt, men ifølge lejekontrakten skal jeg blive mindst et år", siger han. I det planlagte børneværelse ligger der to madrasser på gulvet. "Jeg havde allerede købt to børnesenge. Men dem har jeg for nyligt solgt igen. Jeg har psykisk ikke holdt ud at se mine børns to tomme senge hver dag." For at hans tvillinger lærer noget, selv om der i den syriske landsby, hvori de venter med moderen, ingen skole findes, betaler Aiman en lærer, der underviser dem online. To timer om dagen terper børnene nu engelsk. For at kunne betale undervisningen og også levnedsmidlerne til sin familie i Syrien, gør han om natten banestationerne rene og serverer om dagen.

"Først havde jeg en onlinelærer til mine børn, der skulle lære dem tysk", fortæller Aiman. "Men vi ved ikke, hvordan det går videre. Derfor lærer børnene nu engelsk." For det kan de trods alt altid bruge. Også hans kone er i Syrien allerede begyndt med et onlinetyskkursus. "Men i mellemtiden er det svært at motivere mig", siger hun. "Jeg ved jo ikke, om jeg nogensinde må komme til min mand i Østrig."